Belysning på badeværelse - Din guide med gode råd!

Belysning på badeværelse - Din guide med gode råd!

En lille guide med gode råd til at få det bedste ud af lyset på dit badeværelse. 

Inspiration til god belysning på badeværelset

Badeværelset er på mange måder et af hjemmets vigtigste rum og et, hvor vi hver dag bruger tid på at opholde os, se os selv i spejlet, børste tænder, gøre os klar til arbejde med mere. Der er altså sjældent nogen mulighed for at komme uden om et besøg eller to på badeværelset. Netop derfor synes vi, at det giver rigtig god mening at skabe en god atmosfære og sørge for, at belysningen på badeværelset fremhæver alt det bedste og får os til at føle os godt tilpas.

På denne side har vi samlet en oversigt over forskellige måder at skabe god badeværelsesbelysning. Først og fremmest kan man inddele i 4 forskellige typer af belysning til badeværelset: opgave-lys, betonende lys, dekorativt lys, og omgivende lys.

Badeværelse: Belysning til specifikke opgaver

Her taler vi om den slags badeværelsesbelysning, der har et konkret, opgaveorienteret formål, som for eksempel når man står foran spejlet og lægger makeup, ordner tænder og lignende.

I dette tilfælde kan man med fordel montere to opadrettede væglamper som eksempelvis, VL studio væg fra Louis Poulsen, Mood fra Light-Point eller det prisvenlige alternativ Malaika fra Nordlux i øjenhøjde på hver sin side af spejlet. På den måde sørger man for at det opgave-specifikke badeværelseslys er frit for skygger og derfor giver gode vilkår til at barbere sig eller lægge sin makeup. Find flere lækre væglamper Se vores store udvalg af lækre væglamper her.

og nogle udvalgte badeværelseslamper her.

lamper til badeværelset

 

Et godt råd er desuden at undgå stærkt nedadrettet lys fra oven, da dette bare giver dig en meget lys pande, mens der skabes mørke skygger ved øjnene, næsen og hagen. Og ærlig talt, hvem vil have belysning på badeværelset, som får dig til at se 10 år ældre ud? Følg hellere anbefalingen, så du altid ser så godt ud som muligt, når du skal møde en ny dag!

Betonende, dekorativt og omgivende badeværelsesbelysning

Andre former for badeværelseslys er for eksempel betonende lys. Ideen med dette er at have nedtonet retningsbestemt lys til at fremhæve kunst, planter eller blomster. Igennem betonende lys kan man sørge for, at badeværelsets udsmykninger kommer til deres ret.

Lampen i sig selv kan dog også fungere som dekoration. Gode eksempler på lamper til dekorativ belysning på badeværelset er Swirl fra Le Klint og Bubbles fra Halodesign. Sådan kan man tilføje lidt liv og personlighed til sit badeværelse.

Swirl væglampe

Slutteligt er der det omgivende badeværelseslys, eller fyld-lyset om man vil. Denne type lys er især godt og vigtigt i badeværelser med højt til loftet. Vores råd er at installere nogle lamper med indirekte lys et par steder langs rummets kant for at fylde det med blid belysning.

Det endelige resultat: Godt lys på badeværelset!

Fælles for mange badeværelser er, at de simpelthen ikke har nok lyskilder. De kan derfor ofte fremstå mørke og ikke særlig indbydende. Med den rette belysning på badeværelset kan man dog nå langt og transformere rummet, som det kan ses på billederne herunder. Det kan derfor være en rigtig god idé, at overveje mulighederne og kombinationerne af de forskellige lystyper for at opnå det bedste resultat på badeværelset.

belysning badeværelse

Badeværelseslys

Efter-billedet: Væglamper placeret ved spejlenes kanter for at give et godt og funktionelt lys til brug foran spejlet. Derudover er der installeret flere nedtonede eller indirekte lyskilder rundtomkring til at give både god betonende og fyldig belysning på badeværelset.

 

Tilbage til blog