FAQ - få svar på dine spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Har du brug for hjælp til at vælge den rigtige lampe?
Du behøver ikke kende forskel på lumen, Kelvin og IP-klasser for at handle hos os. Vi gør det hver dag. Ring til os, skriv en mail eller send gerne et billede af rummet, du mangler lys til – så hjælper vi dig med at finde den rigtige løsning.
Bestilling & levering
Hvor lang er leveringstiden?
Lagervarer sendes som udgangspunkt hurtigst muligt. På bestillingsvarer kan leveringstiden variere fra leverandør til leverandør. Den forventede leveringstid fremgår så vidt muligt på produktsiden. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os.
Kan jeg se, om en vare er på lager?
Ja. På produktsiden kan du se lagerstatus. Har vi varen på lager i vores butik/lager i Varde, kan den som udgangspunkt sendes hurtigt eller afhentes i butikken.
Kan jeg afhente min ordre i Varde?
Ja. Du kan vælge afhentning hos Lampeexperten, Nordre Boulevard 92, 6800 Varde. Vent gerne på besked om, at ordren er klar til afhentning.
Hvad koster fragt?
Vores fragt koster fra kr. 49,- til levering til pakkeshop. Dog giver vi dig gratis fragt ved køb over kr. 599,-.
Returnering, bytte & reklamation
Kan jeg returnere en lampe?
Ja, ved onlinekøb har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Varen skal returneres forsvarligt og i den stand, der følger af vores handelsbetingelser.
Hvad gør jeg, hvis min lampe er beskadiget ved levering?
Kontakt os hurtigst muligt og send gerne billeder af emballagen, skaden og produktet. Så hjælper vi med at finde den rigtige løsning.
Hvad gør jeg ved en reklamation?
Kontakt os med ordrenummer, beskrivelse af fejlen og gerne billeder/video. Så hjælper vi dig videre og tager om nødvendigt sagen med producenten.
Lamper & rådgivning 💡
Hvor højt skal en lampe hænge over spisebordet?
Som tommelfingerregel hænger en pendel ofte ca. 55–70 cm over bordpladen. Det afhænger dog både af lampen, bordets størrelse og rummets indretning. Vi hjælper gerne med den konkrete placering.
Hvor stor skal lampen være over mit spisebord?
Det afhænger af bordets længde, bredde og lampens form. Over lange borde kan to eller flere mindre pendler være flottere end én stor. Send os gerne et billede og målene på dit bord, så hjælper vi med størrelsen.
Hvor mange lumen har jeg brug for?
Lumen fortæller, hvor meget lys en lyskilde udsender. Behovet afhænger af, om lampen skal give arbejdslys, spisebordslys eller hyggelys. Er du i tvivl om lyskilden til en bestemt lampe, hjælper vi gerne.
Hvad betyder Kelvin?
Kelvin fortæller noget om lysets farvetemperatur. Omkring 2700K giver et varmt og hyggeligt lys, mens højere Kelvin-tal giver et køligere/hvidere lys.
Kan alle LED-lamper dæmpes?
Nej. Både lampen/driveren og i nogle tilfælde lyskilden skal være egnet til dæmpning. På integrerede LED-lamper er det især vigtigt at kontrollere producentens specifikationer.
Kan I hjælpe mig med belysningen hjemme hos mig?
Ja. Hvis du bor inden for en radius af 40 km. fra Varde kan vi sagtens komme hjem til dig og hjælpe dig med at finde det helt rigtige lys. Pris: Kun kr. 1.049,- for en times konsultation + evt. kørsel.
Du er ikke forpligtet til at købe lamperne hos os. Ønsker du det, hjælper vi gerne med en samlet løsning og en skarp pris.
Portable & udendørslamper
Kan en portable lampe stå udenfor?
Det afhænger af lampens IP-klassificering. Nogle portable lamper er beregnet til udendørs brug, men bør stadig ikke nødvendigvis stå ude permanent i regn, frost eller vintervejr. Se altid produktets specifikationer.
Hvad betyder IP44, IP54 osv.?
IP-klassen fortæller, hvor godt lampen er beskyttet mod bl.a. vand og støv. Jo højere klassificering, desto større beskyttelse – men placeringen og producentens anvisninger skal stadig følges.
Hvor længe holder batteriet i en genopladelig lampe?
Det varierer meget mellem modellerne og afhænger ofte også af lysstyrken. Batteritiden står på den enkelte produktside, når producenten har oplyst den.
Pærer, reservedele & designlamper
Følger der pære med lampen?
Det fremgår af produktbeskrivelsen. Lamper med integreret LED har lyskilden indbygget, mens lamper med fx E27 eller E14 ofte leveres uden pære.